søndag den 29. september 2013

Pizza i metervis

Onsdag aften (d. 25. sep.) stod den på endnu en fest med ESN (Erasmus Student Network), hvor vinderene af forskellige aktiviteter fra vores introuge skulle kåres.

Inden festen valgte vi at mødes en flokfuld for at hygge lidt, og efterfølgende følges til festen.

En masse studerende bor tæt ved Piazza Bologna som derudover er kendt for at være et populært sted for unge at mødes og drikke inde midt på Piazza'en. Da det endvidere er utrolig let at komme herfra og rundt i Rom, var dette et oplagt sted at mødes og få lidt pre-drinks.



Tæt på Piazza Bologna ligger et pizzaria som er kendt for at sælge pizza i metervis (ja, helt bogstavlig talt!), hvilket selvfølgelig skulle afprøves.


Seks mennesker = 2 meter pizza = 20 euro




På vej til den bare hvor festen skulle afholdes (The Nag's Head) pacerede vi The Altare della Patria/The Monumento Nazionale a Vittorio Emanuele II som er en majestætisk bygning i centrum af Rom - denne skulle naturligvis fotograferes i mørket.


På baren skulle finalen af funtivities fra introugen stå mellem pink team (som jeg var en del af) og red team. I den overbevisning at det drejede sig om druklege havde vi hvervet nye medlemmer ud fra vores viden om personernes evne til at drikke (hurtigt). Forestil jer skuffelsen da vi erfarede at finalen bestod af Limbo, og vi lige pludselig havde dobbelt så mange drenge som piger på vores hold.

Heldigvis havde vi et par rutinerede (eller bare heldige) Limbo-danserinder gemt på vores hold, og vi pink team endte derfor med at tage sejren!


På baren var også en zumba instruktør - så det fik vi da også lige øvet lidt. 
Alt i alt, en meget begivenhedsrig og sjov aften!

- Katrine

lørdag den 28. september 2013

Derby della Capitale


Roma vs. Lazio

Dagen kom, hvor vi (næsten) alle sammen skulle til Derby! Vi var en stor flok udvekslingsstuderende som tog til Stadio Olimpico denne dag for at se Roma vs. Lazio. Lokalopgøret over dem alle.

Inden kampen mødtes mange af os for at følges i samlet flok, og for at få lidt frokost på vejen.


Stemningen på vejen hen til stadionet var en oplevelse i særklasse. Bl.a. blev drengene stoppet og pænt bedt om at skjule deres Lazio trøjer, da vi altså befandt os på Roma siden.

Her ses broen som adskiller de to sider, og hvor vi måtte sige farvel til alle drengene, med undtagelse af én, og en stor del af pigerne.



Desværre havde alle ikke fået pladser sammen, hvilket også hang sammen med, at nogen hellere ville sidde i Lazio enden.
Flokken blev derfor mindre og mindre, og vi endte med kun at være en lille håndfuld som skulle sidde samme sted.



Det var en fed stemning at opleve, og det var helt sikkert alle pengene værd. Vi sad lige ved siden af Curva Sud, som er der, hvor de rigtige fans sidder. Det betyder, at vi fik hele stemningen, og at vi da også så en slåskamp lige på den anden side af det opstillede panserglas.

 

Lazio-fansne gav den også gas!

Kampen endte 2-0 til Roma, hvorfor vores ende var fyldt med en god stemning det meste af kampen (lige bort set fra da slåskampen fandt sted), og sejrsstemningen til sidst var fantastisk. Vi var også med til at fejre sejren, hvilket var en utrolig oplevelse. Her ses Naja, Alessandra og Sanne som jeg sad sammen med.


Sejrsstemningen fortsatte ude på gaden hvor Roma fans gik i samlet flok og sang og råbte.
Stemningen var ikke lige så høj blandt Lazio fans og hooligans, og en flok af de andre studerende var ved at ende i mellem Lazio hooligans og politiet. Heldigvis skete der ingen ting.


Efter kampen mødtes en del af os (her blev ikke lagt vægt på sidevalg) og tog ud for at spise en burger i San Lorenzo kvarteret. 



Alt i alt havde jeg en rigtig god og begivenhedsrig dag i dejligt selskab.

/ Katrine

lørdag den 21. september 2013

Se min smukke by


Min forlængede weekend (fra tirsdag) er gået med sightseeing i byen....

Pantheon                                         Piazza Navona

 

 
Vertikanet

- hygge i parken...

 

- og en tennismatch!


Alt sammen i rigtig godt selskab.

Jeg må sige, at jeg synes, at dette gadenavn beskriver situationen hernede ret godt. Der er ingen tvivl om, at vi har det skønt! :-)


Kæmpe krammer fra Katrine

onsdag den 18. september 2013

Back to school.


Mandag startede skolen igen, og det var tid til at prøve de nye fag af.
Jeg forventer at skulle have fag på flere forskellige fakulteter, hvorfor jeg er glad for vores gratis service i form af skolens shuttlebusser.


I pausen var der heldigvis tid til at købe billetter til the Roman derby (Roma vs. Lazio) på søndag. 


Mandag aften var der arrangeret movie night på skolen. Vi havde en hyggelig aften hvor vi så "Roman Holiday" med Audrey Hepburn.


Fra tirsdag kunne jeg heldigvis holde weekend igen. Dette passede perfekt da der var arrangeret middag for alle Erasmus studerende på LUISS i bjergbyen Ariccia.
På billedet ses Floor, Freia og Kristine.

- Katrine

søndag den 15. september 2013

Begyndelsen på blogeventyret, og en tur i det italienske Tivoli.

Så endte det alligevel med, at også jeg opretter en blog.

Min første uge hernede gik med at opleve byen, det gode vejr og indsuge alle de nye indtryk.

Som bekendt har jeg været uden telefon og har derfor ikke fået taget billeder den første uges tid. Jeg fik dog støvet mit kamera op af tasken inden turen i dag gik til den italienske by Tivoli.

Som en del af vores introuge var vi i dag en tur i Villa Adriana. Dette var en gammel kejservilla som blev opført af kejser Hadrian tilbage i år 118. 
 

Derefter fortsatte turen til Villa d'Este som blev anlagt af familien d'Este. Huset var udsmykket på den mest fantastiske måde og jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde, hvis jeg skal forklare havens udseende. Den er nu på UNESCOs liste da den er et fint eksempel på renæssancens arkitektur. Jeg håber billederne giver et indtryk af de smukke bygninger og haven.




Jeg har, som I nok kan høre, allerede forelsket mig i denne fantastiske by, og nej, det er ikke (udelukkende) på grund af det velsmagende italienske køkken.

Mange hilsener fra skønne Rom.
Katrine

Ps. I skal endelig ikke forvente en masse lange romaner, men jeg vil forsøge at lægge billeder op jævnligt så det giver et indblik i livet hernede.