tirsdag den 29. oktober 2013

Sicilia - dag 3+4

Agrigento og Cefalù

Efter morgenmad på terrassen (med havudsigt) i Agrigento gik turen til.....


..... Valle dei Templi lige uden for Agrigento


Der var mange flotte ruiner, og rigtig flot udsigt!


 Blandt andre the Temple of Heracles


Og the Temple of Concordia + the fallen angel (som dog er af nyere dato).
 

Og et (åbenbart) meget specielt og (åbenlyst) smukt oliventræ.


Cefalù

Da vi var færdige med at kigge på ruiner tog vi videre til Cefalù som ligger på Siciliens nordlige kyst. Her nød vi vores sidste eftermiddag på stranden.


Drengene skulle (selvfølgelig!) lave en kanal ud til havet. I løbet af den HALVANDEN!! time det tog dem, fik de en hel del lokale tilskuere som var meget forundrede over drengenes gøren på stranden.


Endnu engang var vi så heldige at kunne nyde den smukkeste solnedgang ved havet.


.. og så skulle der selvfølgelig bades i solnedgangen!


Om aftenen stod den (igen) på rigtig lækker mad på en utrolig hyggelig restaurant med havudsigt. Her ses pigerne glade, mætte og trætte på vej hjem i seng efter en dejlig dag og et skønt måltid mad.


Søndag formiddag gik turen tilbage til Palermo hvor bilen skulle afleveres i lufthavnen kl. 12, inden flyet afgik mod Rom kl. 14. Turen blev selvfølgelig afsluttet på bedste vis med en flaske (lun) Prosecco i solen.


Tak til alle de søde mennesker som var med til at gøre denne tur helt fantastisk, og til en oplevelse jeg helt sikkert aldrig vil glemme.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg har besøgt Sicilien!

Mi piace Sicilia

- Katrine

mandag den 28. oktober 2013

Sicilia - dag 2

Segesta og Scala dei Turchi

Lidt morgenmad skulle der til inden vi forlod Palermo for at tage på roadtrip.
Heldigvis fandt vi et lille hyggeligt sted tæt på lufthavnen som kunne give os rigtig italiensk morgenmad og lidt kærlighed med på turen.

Godt ankommet til Segesta efter den første tur i vores fine dyt. Her ses pigerne (fra venstre: Sofie, Line og Freia) som selvfølgelig(!) kom først - takket være drengenes knap så gode co-driver som resulterede i en hel del omveje for dem.


Resterne af slottet ved Segesta. Det var en utrolig imponerende ruin.


Udsigten var også helt fantastisk (og ja, drengene nåede frem inden vi var færdige med at kigge på ruiner).


Da det kom til bjergbestigning takkede drengene nej-tak (sikkert fordi de vidste at det ville tage dem længere end os at komme til næste stop), hvorfor det kun var pigerne som tog turen op til toppen af bjerget for at se de andre ruiner. Udsigten på vejen op ad bjerget på den 30-minutter lange tur, var turen værd i sig selv.


Men det var amfiteateret så sandelig også. Hold nu op!


Udsigten fra toppen var heller ikke helt skidt. Længst væk ses et stykke af Siciliens nordlige kyst.



Efter en masse imponerende ruiner gik turen videre til Scala dei Turchi på Siciliens sydlige kyst.


Vi nåede frem lige i tide til at se solen gå ned henover det utroligt flotte bjerg.


.... og sikke en solnedgang!

 



Aftenen tilbragte vi i Agrigento hvor vi skulle have lækker siciliansk mad.
Vi fandt en hyggelig restaurant med rimelige priser for lækker mad i Agrigento. Desværre var vi ikke så heldige med betjeningen, eller nærmere beskrevet ventetiden og serveringen af maden, men så var det godt vi havde hinandens selskab (og en masse vin!)

Det skal da også lige tilføjes, at når maden endelig kom så var den helt fantastisk.
ps. det var første (og bestemt ikke sidste!) gang jeg smagte hummer (hvilket forklarer mit meget begejstrede ansigtsudtryk)


På vej hjem fra restauranten fandt vi (igen) en gadefest, hvilket da selvfølgelig resulterede i et par drinks..


More to come, with love
Katrine

tirsdag den 22. oktober 2013

Sicilia - dag 1

Palermo

Feria og jeg havde valgt at medbringe den samme trøje, hvilket så lidt spøjst ud da vi mødtes tidligt torsdag morgen for at tage til Sicilien iført den samme sweatshirt fra vores universitet.


Vi ankom i Palermo omkring kl. 13.30, og vi havde derfor god tid til at opleve byen.

Cattedrale e Tesoro er denne imponerende katedral beliggende i Palermo.


Overalt i byen fandtes små arkitektoniske vidundere. Som denne port (Porta Nouova) som kunne ses hele vejen langs via Vittorio Emanuale, som er en af hovedgaderne i Palermo. 





Eller dette kryds som var placeret midt på den store gade. Det var udstyret med fire fantastisk udsmykkede hjørner.





Palazzo Reale var desværre lukket da vi nåede frem, og udefra var det ikke overvældende imponerende (hvilket kan være forbundet med, at det var under rekonstruering). I får dog lige et billede alligevel.


Teatro Massimo var derimod en fantastisk bygning - og for alle de som sidder og tænker over det lige nu, så er svaret JA, det var der Godfathers datter blev dræbt i Godfather III. 


Efter vi havde spist på den hyggeligste restaurant hvor vi (igen) var blevet fyldt med fantastisk mad, fandt vi helt tilfældigt en gemt gade som var fyldt af mennesker som festede løs.

Der var en helt speciel stemning og en masse finurlige ting man kunne hygge sig med.


Velvidende at vi skulle hente vores biler fredag morgen kl. 8.30 sprang de fleste over sho(r)ts!! til kun 1 euro stykket. Vi havde dog en rigtig god aften til trods :-)


Det er værd at nævne at det stadigvæk var sommer på Sicilien, og træerne blomstrede overalt i alverdens farver.


Palermo overraskede mig generelt meget positivt!

Vil snarest give jer mine beretninger om de resterende af mine indtryk og oplevelser på Sicilien.

- Katrine

onsdag den 16. oktober 2013

Sagra vino Marino


Søndag d. 6. oktober stod den på vinfestival i Marino.

ESN havde arrangeret en tur, hvor man blev kørt i bus tur/retur til Marino inkl. lidt "morgenmad" en flaske vin og frokost for kun 10 euro.

Stemningen i bussen var høj, og alle var spændte på hvad der ventede os. Omgivet af hollændere måtte jeg indfinde mig med at skulle (forsøge!) at lære en hollandsk børnehave sang om en papirhat!


  Marino er en lille by som ligger ca. 35 km. uden for Rom lidt oppe i bjergene.


Da vi ankom til Marino fik hver stukket en sandwich og, hver anden, halvanden liter vin (som skulle deles to og to), i hånden.



Herefter blev vi sluppet løs i den stemningsfyldte by.

Store beslutninger blev truffet hurtigt, og i løbet af den første halve time havde hver fået deres personlige signatur i form af deres egen cowboyhat!




Der var en helt speciel stemning i den lille by, hvor der både var folkedans, boder af en hver tænkelig slags, udklædte folk og en lang række parader at finde i gaderne.








Kl. 17.30 kom der (endelig!) vin i byens fontæner. Den første vin som flød fra fontænerne var selvfølgelig hvidvin.


Det foregik såre simpelt ved at man stod i kø hen til fontænen, hvor man så kunne få fyldt sit glas (eller flaske, hvis man var meget heldig) med vin. Vinens smag skal vi ikke nærmere ind på her...


Vi skulle allerede mødes ved bussen igen kl. 18.30, hvilket betød at der ikke (heldigt nok for de fleste af os...) ikke var tid til også at give sig i kast med rødvinen.

Kl. 20 gik bussen tilbage mod Rom, hvor vi alle kom frem (i næsten godt behold) omkring kl. 21. Det betød at der lige var tid til et besøg på den lokale McDonalds, som da også fik sin sag for denne søndag aften, inden turen gik hjem i seng.

Det var en rigtig sjov dag, fyldt med en helt speciel stemning.

De bedste hilsner fra Rom
- Katrine